Så oprandt den dag endelig hvor vores egyptiske kollegaer kom til Danmark!
Vi står forventningsfulde og venter i Kastrup lufthavn. Vi havde været bange for at komme for sent, da der var nogle problemer med metroen, men nu har vi ventet 20 min og stadig ingen egyptere. Egyptisk tid.. Hov der kommer de. Jubiii, glædeligt gensyn
Vi tager toget Hellerup og ser, at det er blevet snevejr i mellemtiden. Egypterne bliver helt vilde. Sarah har været i USA før, men for Dalia, Maggie og Chadi er det første gang de ser sne. Så vi tager os en kold gåtur i sneen til Danmission fra stationen.

Mette, Chadi og mig på Hellerup station

Dalia, Maggie og Sarah i lufthavnen
Egypterne fik ikke lov til at slappe af i mere end to dage i Hellerup, før vi tog til Århus diakonhøjskole.
Sammen med Sarah skal jeg forberede et oplæg om Egypten og CEOSS’s hjælpearbejde dernede. Sarah skal holde hele oplægget og jeg skal så oversætte det fra engelsk til dansk – da oplægget er tiltænkt konfirmander.
På mandag rejser vi til Odense. Her skal vi så holde det første oplæg om tirsdagen, som også er min fødselsdag. Det skal nok blive interessant.

Sarah med barn fra CEOSS-projekt
Ting som egyptere undrer sig over ved Danmark:
Hvor få mennesker der er på gaden – Cairo er ligesom også sindsygt overbefolket!
Den organiserede trafik – Modsat egypten har vi jo lyskryds og vejskilte, som bilisterne bruger.
Lydsignal for blinde i lyskryds – Som Sarah sagde, i Cairo vil man ikke kunne høre dette for bilhorn.
Pantsystemet – Egypten er bare brug og smid ud. Maggie syntes, at dette var så smart, at hun tog billeder af flaskeautomaten.
Hunde som kæledyr - De fleste hunde i Egypten er vilde, så der blev taget mange billeder af vores pæne, tamme hunde.
Æggemad med rejer - Vores kære venner syntes, at det var enormt klamt og grænseoverskridende at blande æg og fisk.
For mange kirker – Mens vi i Danmark må sælge kirker, må de kristne i Egypten desværre kæmpe hårdt for at få bygget nye.

Egyptere vs. dansk kultur
Like this:
One blogger likes this post.