Og hermed slutter konfirmandaktion! Det vil sige at egypterne er sendt hjem og jeg nu igen hænger på Nicklas, som jeg skal holde oplæg med en måned endnu. Det har været en utrolig interessant oplevelse at arbejde med Sarah og jeg må da indrømme, at det var lidt sørgeligt at skulle sige farvel i lufthavnen.
Sarah og jeg nåede at få en masse sjove og underlige oplevelser sammen med konfirmander fra hele Danmark, vi har boet i byen, vi har boet ved siden af nogle køer, vi har været til strikke/kaffe-klub med ældre damer og vi nåede da også en tur på pub med vores kære kollegaer. Jeg har gjort mit bedste for, at hun skulle have det sjovt i Danmark og før Sarah tog hjem købte hun også en “I love Copenhagen” t-shirt, hvilket jeg ser som et godt tegn
Hun vovede dog ikke at købe en “I love Denmark” t-shirt, da det ikke er en holdning, man skal skilte med i Mellemøsten efter Muhammedtegningerne.
Det bekymrede mig lidt at Sarah skulle tilbage til et land, hvor der har været så mange uroligheder pga. demonstrationerne mod den tidligere præsident Hosni Mubarak. Men dagen efter de er kommet tilbage til Egypten, skriver Sarah til mig: “Egypten er det samme som da jeg rejste, undtagen folks øjne, som nu er fyldt med håb…”.
Jeg ved at sarah tilhører den del af Egypten, som vil kæmpe for retfærdighed og menneskerettigheder i sit land, og hvis der er mange andre som hende, er jeg sikker på, at det nok skal gå godt for Egypten fremover. Så måske vil Danmissions arbejde i Egypten blive unødvendigt i fremtiden, hvis den nye regering formår selv at værne om de svage i samfundet.
Men jeg har i hvert fald fået mig en rigtig god ven, som jeg har meget tilfælles med, selvom vi kommer fra så vidt forskellige lande. Vi har haft en rigtig sjov tid sammen og selvom geografien gør det lidt besværligt, håber jeg på at kunne besøge Sarah engang i fremtiden.
This slideshow requires JavaScript.


